Visning

Ny bestyrelse

Claus Christensen og Claus Rosenstand er nye bestyrelsesmedlemmer i Combine A/S og Venue Manager A/S.

Ejerne af Combine A/S og Venue Manager A/S har på den netop afholdte generalforsamling valgt Claus Rosenstand som nyt medlem af bestyrelsen sammen med Claus Christensen, som efterfølgende også er valgt som formand. 

”Det er to meget kompetente og erfarne mennesker – med stor forståelse for, hvad det er Combine står for og laver.” udtaler Adm. Dir. Jakob N. Mortensen. ”Med disse to har vi sammensat et meget stærkt team omkring Combine A/S og Venue Manager A/S fremtid.” 

Claus Christensen er en kendt og respekteret entreprenør og erhvervsmand, som blandt meget andet har været medstifter og CEO for Lasat A/S samt investor og formand for M1 A/S. Claus har og har haft en længere række af bestyrelsesposter i bl.a. Novi A/S, Trackunit A/S, Nordjyske Medier A/S og Strøm Hansen A/S. Claus Christensen har stor erfaring med at skabe og lede virksomheder frem til succes.

Claus Rosenstand er entreprenør og lektor ved Aalborg Universitet inden for digitale medier, innovation, ledelse og udvikling og er bl.a. leder af den tværfaglige forskergruppe i Konsortium for Digital Disruption. Claus har været med i opstarten af en række digitale vækstvirksomheder bl.a. AskCody. Claus har stor viden og erfaring inden for digital udvikling og omstilling fra både forskningsverdenen og erhvervslivet.  

Ud over disse to nye bestyrelsesmedlemmer består bestyrelsen af ejerne Jacob Christensen, Lars Kanstrup, Jeppe Bang-Jensen og Jakob Norgaard Mortensen.


...