Visning

Combine indgår samarbejde med Lange PR

Den nye alliance skal sikre kunder på begge sider af bordet en bredere palette af ydelser.

Combine har ikke haft PR som en del af bureauets faste ydelser, men det laver alliancen med Lange PR nu om på. Lange PR får nemlig kontorplads hos Combine, men fortsætter størstedelen af tiden som selvstændigt bureau. 

- Lange PR er et effektivt og dygtigt PR-bureau, der arbejder med en høj etik, og vi har efter et langt samarbejde ønsket at knytte dem lidt tættere til os. Combine er førende på en lang række områder, men vi har ikke tidligere beskæftiget os målrettet med PR. Det ændrer vi på nu, og det vil være i vores egen, men i høj grad også i vores kunders interesse, siger Jakob Norgaard Mortensen, kommerciel direktør i Combine A/S.

- Combine er utrolig stærke på metodik og kreativitet, og så er de i øvrigt Danmarks største digitale bureau. Derfor har det været naturligt for os at indgå i en strategisk alliance med dem. Min forventning er, at begge parter kan drage stor fordel af de faglige kompetencer, vi nu slår sammen, og planen er lade PR-forretningen i Combine vokse stille og roligt hen over de kommende måneder og år, siger Jacob Lange, adm. direktør i Lange PR A/S.  

Lange PR betjener blandt andet Falck Healthcare, Coolshop, BON’A PARTE, DIBS, NordDanmarks EU-kontor, Væksthus Nordjylland, Spæncom, Energi Nord, m.fl.


...