Visning

Smukfest samler festivaloplevelser i e-butik fra Combine

Festivalgæster kan nemt bestille festivalbilletter og alt lige fra øl til telte og merchandise i én samlet webløsning.

Smukfest Cashless, hvor festivalgæsterne ikke behøver kontanter i bøgeskoven, er blevet en stor succes. Nu tager Smukfest det næste tigerspring med en ny digital løsning fra Combine. Tiltaget fjerner billetterne fra de traditionelle billetudbydere, for i stedet at markedsføre dem via Smukfests nye e-butik, der gør det muligt at samle både billetter og festivaloplevelser i betalingsarmbåndet Beeptify.

Tidligere har det været sådan, at man som gæst skulle besøge flere forskellige websites for at købe armbånd, billetter, boformer, forplejning, merchandise, mv. Med den nye e-butik fra Combine samler Smukfest imidlertid samtlige produkter under én digital hat, og det betyder, at man som gæst kan deltage helt pengeløst i festivalen. 

Smukfest får med den nye løsning mulighed for at tilbyde forskellige produkter og ydelser, som hænger sammen med det, man i øvrigt har købt. Dermed bliver festivalen både før, under og efter et lille digitalt oplevelsescenter, hvor man ud over de traditionelle festivalprodukter også kan forudbestille – og betale for – eksempelvis champagne i baren, klippekort til en burgerbar, bacon-overlevelsespakker, hummel festivalkits og meget mere.

- Combine og Beeptify har sammen skabt en digital løsning, der gør, at gæsterne kan bestille både festivalbilletter og alt lige fra øl til forplejning, telte og merchandise i én samlet webløsning. Det gør det pludselig meget nemt at være festivalgæst, og samtidig får Smukfest mulighed for at kommunikere direkte med gæsterne, fordi alle deres køb og dermed også interesser nu er samlet. Alt i alt giver det en meget smidig og helstøbt festivaloplevelse, siger Thomas Bro, digital chef i Combine.    

Løsningen bag Smukfests digitale satsning kan håndtere et meget stort pres og er gennemtestet af flere store fodboldklubber, der på lignende vis har knyttet gæsternes køb sammen.

- Det eneste, man som gæst skal gøre, er at sætte penge ind på den Beeptify-konto, der oprettes i forbindelse med købet. Derefter kan man lægge alle de billetter og festivalrelaterede køb ind på armbåndet, som man har lyst til. Nemmere kan det næsten ikke blive, siger Thomas Bro.

Billetsalget til Smukfest 2015 blev skudt i gang 1. december 2014.

Læs mere om den nye løsning til Smukfest


...