Visning

Combine udvikler nyt website til TV 2

TV 2s koncernsite er blevet moderniseret, og kan nu tilgås fra alle platforme.

TV 2s koncernsite, omtv2.tv2.dk, der henvender sig til TV 2s seere og brugere, pressen, studerede, jobsøgende og andre samarbejdspartnere, er blevet moderniseret i samarbejde med Combine.

Websitet er indgangen til alle nyheder og fakta om virksomheden TV 2, og Combine har leveret både design, sparring og udvikling af løsningen i TYPO3 CMS.

- Med det nye website har vi ønsket at gøre det lettere og sjovere for alle interesserede at holde sig opdateret om TV 2, uanset om de følger os via pc, tablet eller mobil. I samarbejde med Combine har vi skabt en løsning, hvor vi kan møde brugerne på en ny og mere direkte måde – blandt andet med brug af flere levende billeder, siger TV 2s kommunikationschef, Anne-Mette Bro Jöhncke.

På TV 2s koncernsite kan brugerne finde alt fra fakta om koncernen til nyheder og information om TV 2s medier, aktiviteter og programmer. Sitet er lavet i et moderne og overskueligt design, der er i tråd med TV 2s visuelle identitet, og sitets layout gør det nemt at danne sig et overblik og hurtigt finde den information, man søger.

- Med udgangspunkt i TV 2s ambitiøse digitale strategi, der bl.a. handler om at løfte niveauet for tilgængelighed, engagement og levende billeder, har det været vores målsætning af levere en løsning, der åbner dørene til TV 2, siger TV 2s kommunikationschef, Anne-Mette Bro Jöhncke.

Den nye løsning til Om TV 2 erstatter en ældre TYPO3 løsning, som Combine udviklede til TV 2 for en årrække siden. Den nye løsning er opdateret med et mere nutidigt design og med indhold, som er tilgængeligt på tværs af platforme – i et responsivt design.

Et centralt element i løsningen er nyhedsartikler og relatering af disse, og der er i den forbindelse lavet en større datamigrering af nyheder fra den gamle løsning. Målet har været at optimere både publiceringsdelen for redaktørerne og tilgængeligheden for brugerne, og resultatet synes vi allerede nu, tegner rigtig lovende.

Se det nye koncernsite


...