Combine udvikler og forbedrer digital turismeplatform

Combine udvikler og forbedrer digital turismeplatform

En ny version af databasen GuideDanmark gør dagligdagen lettere for medarbejderne i den travle turistbranche, og skaber nye muligheder for digital service til turister. Combine har udviklet løsningen for Danske Destinationer, Dansk Turismefremme, Wonderful Copenhagen og VisitDenmark.

GuideDanmark hedder den fælles database for dansk turisme, som indeholder data på over 30.000 danske turistprodukter - alt fra gravhøje og seværdigheder til forlystelsesparker. En stor del af Danmarks turistbranche anvender dagligt platformen som et værktøj til formidling af turistinformation på fx 70 forskellige websites samt til en række digitale services til bl.a. mobile apps, udlejningsvirksomheder og oplevelsesportaler.

Danmark og dansk turisme har en styrkeposition på det digitale område, som databasen skal videreudvikle. Forbedringen af den digitale database skal bringe Danmark helt frem i førertrøjen, når det handler om at levere de mest moderne og innovative digitale løsninger til glæde for turisterne og for erhvervet.

- Succeskriteriet er, at forenkle dagligdagen for den enkelte turistmedarbejder gennem en forbedret brugeroplevelse og et intuitivt design, siger Combines Adm. Direktør og Partner Jakob Norgaard Mortensen. Derudover at gøre det lettere for eksterne at tilgå data og dermed skabe nye digitale services til glæde og gavn for vores turister – og dermed vækst og udvikling i turisterhvervet. Ambitionen er at udvikle dansk turismes internationale konkurrenceevne via både teknologi og mennesker, tilføjer Jakob Norgaard Mortensen.

Udviklingen af den nye GuideDanmark-platform betyder, at turisterhvervet tilbydes billigere og smartere brug af turistdata samt en bedre integration på tværs af digitale platforme. Eksempelvis kan en national sommerhusudlejer lettere trække specifik turistinformation ind på sit website fra databasen, som opdateres automatisk og sparer tid i en i forvejen travl branche. 

Udviklingen af GuideDanmark gik efter planen i gang allerede i slutningen af september og uddannelsen af turistpersonalet i det nye system blev afholdt i de første måneder i 2016. 

Den nye version af turistdatabasen GuideDanmark er netop blevet lanceret.


...