Nyheds-app til Nordjyske Medier

Nyheds-app til Nordjyske Medier

I tæt samarbejde med Nordjyske Medier har Combine stået for design og udvikling af en ny app, som skal præsentere brugeren for unikke nyheder og opdateringer fra lokalområderne samt fra resten af verden.

Nordjyske Plus har ikke kun til formål at bringe brugerne bag om nyhedsstrømmen, men har til hensigt at stikke dybere når det kommer til at fodre modtageren med information. App’en giver brugeren historier, går bag om nyhedsstrømmen og tilfører både perspektiv, baggrund og analyser.

Formålet med Nordjyske Plus er at inddrage brugeren i de historier og nyheder som er højaktuelle, i et nyt perspektiv der komplimenterer Nordjyskes kendte vinkel. App’en skal derudover sikre, at netop de nyheder, der vedrører den enkelte bruger, er relevante og lettilgængelige via. app’ens interface.

Design og interface er udtænkt i et lettilgængeligt og tidsløst format, som spiller godt sammen med den linje, Nordjyske Medier ellers benytter sig af.

- Nordjyske Plus er Nordjyskes seneste store afsæt i deres vidtrækkende digitaliseringsplan, som skal skabe grobunden for digitaliseringen af nordjydernes nyhedsstrøm, siger Ulrik Boisen, Head of UX i
 Combine. Nordjyske har altid været first mover på den front, og app’en er den seneste positive sammensmeltning af Nordjyskes idéer og Combines kompetencer - med et resultat som skaber værdi for alle parter, afslutter Ulrik Boisen.

Løsningen kan downloades til iOS-enheder og vil inden længe også være tilgængelig til Android. 


...