Case - Odense ZOO

Odense ZOO

Med Combines udvikling af flere digitale løsninger til Odense ZOO, understøttes gæstens besøg og giver dem den mest optimale oplevelse før, under og efter.

Kunde

Odense ZOO

Teknologi

  • Website
  • Integration til billetsystem
  • Webshop
  • Integration til sociale medier
  • Mobil site
  • Facebook app

Resultat

På hjemmesiden kan man læse om havens mange dyr, samt følge med i nyheder og aktuelle arrangementer. Desuden er siden tæt integreret til sociale medier som bl.a. Facebook, Twitter og YouTube. Gæsterne kan vælge at købe sin entrebillet eller en billet til giraffodring fra siden, hvorefter billetterne printes hjemmefra. Hvis gæsterne ikke selv ønsker at printe sine billetter, er det også muligt at købe billetter, mens man står i indgangskøen, hvorefter billetterne scannes via mobilen, så betalingskøen kan springes over.

Kortere ventetid betyder mere tid til det sjove.

Præmis

Odense ZOO er en godt 80 år gammel zoologisk have, der er Fyns mest besøgte turistattraktion. For at øge salg og service samt mindske kø-tiden har de behov for en webløsning til formidling af deres tilbud og salg af billetter.

Udfordring

Løsningerne skal leve op til Odense ZOOs grundlæggende værdier, der handler om altid at yde den bedste service til hver enkelt gæst. Samtidig er det et krav, at der til løsningen tilføres nogle tidssvarende teknologier, der matcher nutidens besøgende i haven.


Indsigt

Odense ZOO har brug for en løsning, der vha. nutidens teknologier kan understøtte gæsternes besøg og give dem den bedst mulige oplevelse.

Løsning

Combine har lavet flere løsninger til Odense ZOO, bl.a. har vi stået for udviklingen af deres hjemmeside, som er lavet i CMS-systemet TYPO3 og kombineret med vores shop- og billetløsning. 

Yderligere har vi også udviklet et mobilsite til Odense ZOO. Herfra kan brugerne nemt købe deres indgangs- eller giraffodringsbillet gennem nogle få simple trin. Når billetten er købt, vil den blive sendt pr. e-mail. 

Vi har også udviklet en Facebook applikation (app) til Odense ZOOs facebookside. App'en blev udviklet til brug i en kampagnebaseret konkurrence, som gav brugerne mulighed for at uploade deres egne billeder (af sig selv og deres familiemedlemmer der imiterer en abe). Efterfølgende var det via Facebook muligt at stemme på det bedste billede blandt alle de uploadede.



...