Visning

Combine Open - seminarrække om "Mennesker & teknologi"

Snart åbner vi for tilmeldinger til det første af en række gratis seminarer.

Vi er konstant på jagt efter en bredere og dybere forståelse af samspillet mellem “Mennesker & teknologi”, og vil gerne blive klogere på dette emne sammen med vores kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Vi har derfor samlet relevante og aktuelle emner under paraplyen “Combine Open - Mennesker & teknologi”, og åbner dørene til vores lokaler i Dannebrogsgade i Aalborg til en række gratis seminarer – ofte med en skæv og utraditionel vinkel. Der trækkes på eksterne oplægsholdere og eksperter, og interesserede udefra vil få mulighed for at møde op, og blive oplyst omkring relevante emner og deltage i debatten samt netværke med andre deltagere.

Et af de første planlagte arrangementer er et valgmøde, hvor Aalborgs to borgmesterkandidater, Thomas Kastrup Larsen og Tina French Nielsen, er inviteret indenfor til debat og en snak omkring deres syn på forholdet mellem mennesker og teknologi. Vi skal bl.a. diskutere, om robotter erstatter omsorg.

Der kommer løbende mere information omkring de kommende “Combine Open” arrangementer her på combine.dk samt på LinkedIn, Facebook og Twitter.


...