Én platform til 551 kundespecifikke B2B-shops
KundeBacher A/S

Én platform til 551 kundespecifikke B2B-shops

Lars Bojer Kanstrup
Kontaktperson Lars Bojer Kanstrup
Kontakt Lars +45 2634 3195 / lk@combine.dk

One size fits all - gælder hverken for e-handel eller erhvervsbeklædning. Bacher tilbyder derfor alle kunder en unik og specialtilpasset onlineshop.

“Vores mission er at gøre livet nemmere for vores kunder. At eliminere alle bump på kunderejsen og automatisere de bagvedliggende systemer, så alt taler sammen. Den mission er drivkraften bag vores e-handelsplatform, hvor hver webshop er skræddersyet og personaliseret til den enkelte kundes behov. Derfor har vi også hele tiden fokus på at løfte brugeroplevelsen. I dag står vi med en klar konkurrencefordel - en innovativ platform, hvor mixet af relevans, inspiration og en enkelt ordreproces giver en høj konvertering og loyale kunder.”
Andreas Schjølin Afdelingschef

Hvem

Bacher A/S klæder mennesker på til arbejde. Over hele verden. Virksomheden er Danmarks største forhandler af profil- og erhvervsbeklædning og kundekartoteket tæller mastodonter som Thomas Cook Group, Københavns Kommune, DSV, Copenhagen Airport og Rambøll.

Fra opstarten i 1897 gør Bacher en dyd ud af, at komme kundernes individuelle behov i møde, og være skarpe på kerneproduktet - de helt rette uniformer, sikkerhedssko, kedeldragter m.v.

Udfordring

At klæde tusindvis af mennesker individuelt på kræver koordinering. Alvorligt meget koordinering. Hvilken slags beklædning enten kræver eller tillader den enkeltes virksomhedspolitik? Hvilket beløb må hver medarbejder bruge på arbejdstøj? Hvordan skal det afregnes, sendes og fragtes?

I de store virksomheder og organisationer er medarbejderne spredt for alle vinde. Langt væk fra en centralt placeret indkøbskoordinator, der ellers sidder klar med målebånd og regneark. Handlen rykker online, tålmodigheden er kort, og det skal være nemt at få fat på det du mangler.

Koncept

One size fits all - gælder hverken for e-handel eller erhvervsbeklædning. Bacher tilbyder derfor alle kunder en unik og specialtilpasset onlineshop.

Når en tysk rejsemontør slider hul på sine sikkerhedsko, eller en svejsegnist brænder hul i kedeldragten, kan han bestille nyt i frokostpausen eller fra hotelværelset om aftenen. Fra mobilen logger han ind på sin virksomheds egen webshop og kan scrolle igennem alt det arbejdstøj, der er kategoriseret til netop hans stilling. Her er overblik over alt fra saldo til tidligere køb og fragtmuligheder. Udvalg, valuta og alverdens optioner styres centralt af en administrator, som løbende får tilsendt statistik på shoppen og altid har fuld overblik over data.

For den enkelte medarbejder betyder det en personaliseret, sømløs købsoplevelse. Der er let adgang til support og nyt arbejdstøj kan klikkes hjem når som helst og hvor som helst.

For virksomheden betyder det langt mindre koordinering, mindre administrativt arbejde og et bedre overblik.  

Fri valuta 

Point, kroner eller Euro? Den enkelte virksomhed vælger selv, hvilken valuta medarbejderne handler i.

Senest købte varer

For mange ændrer arbejdsuniformen sig sjældent. Her kan du hurtigt og nemt klikke dine sædvanlige køb hjem.

Mine mål

Den enkelte medarbejder opretter standardmål og systemet tjekker hvorvidt bestillingen matcher disse mål +/- en størrelse.

Logo

Den enkelte shop er tilpasset den specifikke kunde. Virksomhedens eget logo fremgår tydeligt og individuelle beskeder kan oprettes og ændres løbende.

Firma-admin

Den ansvarlige medarbejder hos kunden har det fulde overblik over virksomhedens shop, kan opsætte regler og kan ydermere supportere og gennemføre bestillinger for den enkelte medarbejder.

Proces

Kontinuerligt samarbejde hvor resultater rimer på iterationer.

E-handelsplatformen er opbygget i løbet af et mangeårigt, tæt samarbejde mellem Bacher og Combine. Her driver et fælles team udviklingen og løber iterationerne hjem sammen. Løsningens kompleksitet og bredde betyder, at nye opgaver altid er på bedding. Løbende dialog sikrer, at Bacher altid er tæt på processen og med til at prioritere næste skridt. Gensidig forventningsafstemning er nøgleordet i denne fortløbende udviklingsproces, hvor der altid er klarhed over hvilken vej næste skridt skal føre hen og det overordnede, strategiske mål ligger fast.

Løsning

Det bagvedliggende, tekniske fundament er et ambitiøst setup, skaleret til vækst. Struktur sikrer at Bacher får det maksimale ud af det komplekse system, hvor løbende opgraderinger trækker kunderne endnu tættere på. Et nyligt løft af brugervenligheden og tilpasning til mobile enheder har gjort indkøbet endnu mere intuitivt og personaliseret.

Et så omfangsrigt system med tusindvis af brugere, på tværs af industrier, lande og funktioner kræver et stramt og enkelt købsflow, med fokus på gennemførsel af ordrer.

Med commerce-platformen har Bacher skabt nye standarder i branchen - både for personlig service, e-commerce og skræddersyede løsninger. Platformen har været driveren bag familievirksomhedens internationale vækst og er i dag et afgørende parameter, for at vinde nye kunder.

“Velfungerende digitale e-commerce platforme er i dag en af katalysatorerne for virksomhedens samlede image. Øget salg, bedre service og en bedre købsoplevelse - det er de strategiske KPI’er på projektet.”
Lars Bojer Kanstrup CEO & Partner
Lars Bojer Kanstrup

For mere information:

Lars Bojer Kanstrup
Adm. direktør & partner