Johannes Fog

App løfter serviceniveauet i de fysiske butikker

Services

UI & design / App-udvikling / API / Integrationer

Case Johannes Fog Header

Med en forbedret kundeoplevelse som mål

Byggeprojekter forbindes ofte med et utal af køreture til det lokale byggecenter. Heraf mange med få medarbejdere til store arealer og lange køer ved kassen. Men sådan er det ikke hos Johannes Fog. En ny, digital løsning skal løfte oplevelsen i Fogs byggecentre for de professionelle kunder, så håndværkerne nemt og hurtigt kan få fyldt bilen og bruge deres tid, hvor det virkelig betyder noget.


UDFORDRINGEN

Kan man højne serviceniveauet ved at lade kunderne betjene sig selv?

Det korte svar er ja. Tilbudspriser, lange køer og risiko for fejl i den sidste del af processen kan gøre det til en tidskrævende affære at handle stort ind. I takt med udviklingen af brugernes digitale vaner og et stigende behov for nem og hurtig selvbetjening, voksede ønsket om at skabe en digital løsning, der skulle kombinere kundens behov for viden om pris med et hurtigere betjeningsflow.  

Case Johannes Fog Onboarding
En betydelig del af vores varesortiment befinder sig over et større område, hvor selvbetjening er en afgørende faktor for vores kunder. Løsningen skal hjælpe med at vores professionelle håndværkskunder kan komme endnu hurtigere ud og arbejde på deres opgaver.
Jens Sauvr Marketingdirektør, Johannes Fog
Case Johannes Fog UI Explained

Forskellige kundetyper og tilbudspriser – et fælles behov for hurtigt at komme fra indgang til udgang

Koncept

Ovenstående var udgangspunktet, da Fog kontaktede Combine med ønsket om at skabe en løsning, der skulle samle alle kundens behov i én platform. Combine udviklede derfor en brugervenlig app, der bygger på en scannerfunktion, som gør det muligt for den enkelte kunde at scanne varer og herigennem tilgå priser, produktinformation og sikkerhedsblade – det hele i ét view. App’en sørger for et hurtigt check-out ved den fysiske kasse og giver dig mulighed for som kunde at holde dig opdateret på nyheder og tilbud, hvor end du befinder dig. Alt sammen til at understøtte den fulde kunderejse. 

Teknisk setup

Combine har forestået UX- og designfasen samt udviklet et API, der fungerer som bindeled til PIM- og ERP-systemerne. Fra PIM-systemet indhentes produktinformation og data, hvor ERP-systemet indeholder kundekort og priser. Systemimplementeringen er lavet til hhv. iOS- og Android-baserede styresystemer.

Case Johannes Fog 2 Delt

Johannes Fog

Johannes Fogs vision er at rådgive sine kunder til de bedste løsninger, når det gælder deres byggeprojekter. Professionelle såvel som private. Virksomheden består af ni Trælast- og Byggecentre og et Bolig & Designhus. Fog har fra sin begyndelse i 1920’erne været kendt og respekteret for etisk forretningsforståelse, høj kvalitet og god service. Og du kan være ganske sikker på, at kundens oplevelse i de fysiske butikker ligger øverst på rangstigen for Fog.