Case - Skjern Håndbold - Combine A/S

Vestjysk storklub tilbyder betaling med sæson- og sponsorkort

Et af landets største og mest succesfulde hold i håndboldligaen, Skjern Håndbold, har lige nu et stort forspring, når det handler om håndtering af sponsor- og sæsonkort.

Kunde

Skjern Håndbold

Resultat

Som den første klub i Danmark kan Skjern Håndbold nu tilbyde deres kortholdere optankning, betaling og udlevering af forplejning via. stregkoden på sponsor- og sæsonkort.
Udover en fuld funktionsdygtig webshop til salg af billetter, merchandise og sæsonkort, er Skjern Håndbold first-movers i håndboldverden på et helt nyt setup. Ønsket har været at gøre det let og enkelt for sæsonkortholdere og sponsorer at tilkøbe øl, vand og anden forplejning for dernæst at få det udleveret direkte i hallen inden kampstart eller i pausen uden af skulle have en krone op af lommen.
Forplejning kan tilkøbes hjemmefra direkte fra klubbens webshop af kunden selv. Når sæsonkortholdere ankommer i hallen, skannes sæsonkortets stregkode, og varen udleveres med det samme. Både kortholdere og de frivillige hos Skjern Håndbold slipper for håndtering af kontanter og dankort, og sparer dermed både tid og ressourcer, samtidig med at kundekøen mindskes betydeligt på kampdagen.

Opgave

Fokus i løsningen har primært været at holde teknologien enkel, så Skjern Håndbolds gæster nemt og effektivt kan tanke op på deres kort og indløse deres indkøb i hallen inden kampstart eller i pausen. Samtidig har det været vigtigt, at løsningen er let tilgængelig at håndtere for Skjern Håndbolds frivillige og ansatte, så uddelingen af øl, vand og madvarer sker hurtigt uden kø og med et par enkelte klik.  

Medier / Teknologi

Webshop

Responsive design

Stregkodebetaling

 


”Vi er i høj grad glade for måden, Combine har leveret og samarbejdet på i forbindelse med implementeringen af vores nye billetsystem. Vi er meget tilfredse med at være den første håndboldklub, der benytter den oplagte mulighed det er at give sponsorer og sæsonkortholdere en helt unik oplevelse, når de besøger Skjern Bank Arena. Samtidig er løsningen let tilgængelig og brugervenlig for vores medarbejdere og frivillige, hvilket er et vigtigt parameter for os.”

HENNING KJÆRGAARD, ADM. DIREKTØR, SKJERN HÅNDBOLD


...