Digitalisering har forandret præmisserne for drift af industri- og produktionsvirksomheder. Mod markedet skærper digitale muligheder kundernes forventninger til selvbetjening, service og brugeroplevelse. Internt driver digitaliseringen effektivitet, procesoptimering og sammenhængskraft.

Den digitale udvikling blev accelereret voldsomt af corona-krisen, hvor behovet for nye, digitale markedstilgange og værditilbud blev drevet frem af den fysiske nedlukning af samfundet.

I 2022 ramte nye, uforudsete udfordringer i form af bl.a. høj inflation og energikrise. Det betød, at priserne på rekordtid blev sendt på himmelflugt og købekraften på retur.

Derfor ændrede mange af de industri- og produktionsvirksomheder, vi arbejder med, også fokus og strategi i løbet af 2022. Her blev blikket flyttet fra udforskning af nye forretningspotentialer mod drift af kerneforretningen.

Det mere konsoliderende fokus satte dog ikke en bremse i digitaliseringslysten. Tværtimod. Faktisk oplevede jeg i 2022, at mange virksomheder satte turbo på deres digitalisering, da krisen begyndte at kradse.

Ingen kender af gode grunde svaret på det spørgsmål, men vores erfaringer fra 2022 peger i retning af en række tendenser, som jeg forventer vil præge forretningsudviklingen i industri- og produktionsvirksomhederne i 2023.

I korte overskrifter er de:

• Effektivisering og optimering i kerneforretningen
• Datadrevet forretningsudvikling
• Forretningsdrevet IT-arkitektur
• Klimaaftryk og sporbarhed

I nedenstående kan du dykke ned i, hvorfor det netop er disse tendenser, jeg hæfter mig ved.

Tilbage i slutningen af 2021 – altså inden vi kendte til de udfordringer, som skulle ramme i 2022 – undersøgte Dansk Industri virksomhedernes forventninger til it-investeringer i 2022.

Tendensen var tydelig. Langt størstedelen af virksomhederne forventede at øge deres investeringer i 2022. Af analysen fremgik det, at man samlet set forventede et løft i it-investeringer på 6,4 mia.

Og 2022 bekræftede, at digitale strategier og løsninger er kommet for at blive.

I de virksomheder, vi arbejder med, forblev budgetterne allokeret til digitaliseringsindsatserne på trods af årets udfordringer.

Det, der ændrede sig, var strategien for, hvordan digitaliseringen skulle skabe værdi.

I løbet af 2022 oplevede jeg, at virksomhedernes svar på et udfordrende marked var at arbejde med digitalisering i form af dataoptimering og automatisering i processer og produktrejser. På den måde kunne driften optimeres via bl.a indblik og omstillingsevne. Det var vigtigt i et dyrt 2022 – og vigtigt med den hastighed, som behovene udvikler sig med.

Så hvor vi under corona-krisen oplevede, at digitalisering blev brugt til udvikling og implementering af nye digitale forretningsmodeller, har vi i 2022 oplevet, at opmærksomheden er skiftet, sådan at det nu (også) er digitalisering af kerneforretningen, der fylder.

Den udvikling fortsætter i 2023.

Et andet område, som virkelig fik luft under vingerne i 2022, var Master Data Management.

For kompleksiteten i virksomheders data vokser hastigt – og det samme gør kravene til håndtering, dokumentation og kundernes forventninger til udveksling heraf.

Mange virksomheder mangler dog både overblik over dataene og en egentlig strategi for datahåndtering. Og det skaber udfordringer på flere måder.

Det kommer bl.a. til udtryk i vanskeligheder med at danne sig et tydeligt billede af forretningen og dens sammenhænge, med at skabe et fælles sprog omkring nøgledata, og det gør det vanskeligt at leve op til muligheder mod tredjepart og eventuelle dokumentationskrav.

Min oplevelse er, at der i 2022 kom en stigende opmærksomhed i virksomhederne på behovet for en struktureret datatilgang og -anvendelse.

For hvordan tænker og arbejder man datadrevet på tværs af organisationen? Og hvordan kan digitalisering understøtte de menneskelige processer i produktion, ledelse, salg og marketing?

De spørgsmål – og deres svar – er jeg sikker på vil fylde meget i 2023.

Et anden markant, ikke helt ny, tendens i 2022 var systemarkitekturens betydning for virksomhedens evne til at skalere.

I 2022 fortsatte bevægelsen mod modulære it-arkitekturer bygget på best-of-breed-principperne. Altså arkitekturer, som bygger på integrationer mellem forskellige, specialiserede softwaresystemer.

Den tekniske udvikling på området har taget fart de senere år, og der er ingen tvivl om, at den stigende datakompleksitet også skubber på udviklingen inden for dette område.

En af de helt afgørende fordele ved en modulær it-arkitektur er, at forretningen ikke skal tilpasse sig den monolitte løsningsmuligheder og begrænsninger. I stedet imødekommer den modulære it-arkitektur forretningens krav og behov. Og det løfter det forretningsskabende element i teknologi til nye højder.

Klimadagsordenen er ikke ny. Men i 2022 så vi, at virksomhederne begyndte at blive mødt af nye, konkrete forventninger til dokumentation af deres klimabelastning.

Den udvikling vil tiltage i årene, der kommer. En række EU-reguleringer udrulles i 2024 og de såkaldte scope 1, 2 og 3 begynder allerede nu at influere på forskellige rammebetingelser.

Parallelt med en stramning af lovgivningen ser vi, at marked, leverandører, samarbejdspartnere, bestyrelser, investorer og banker også begynder at møde virksomhederne med nye forventninger til klimaansvarlighed og deres evne til at dokumentere den.

Dokumentation af klimaaftryk og sporbarhed bliver således ikke blot et konkurrenceparameter i fremtidens forretning og samarbejder. Det bliver en forudsætning. En license to operate.

Derfor motiverer de nye krav til udvikling – og en betydelig del af løsningen findes i digitalisering og brugen af data.

Med data kan virksomheder arbejde struktureret med dokumentation og sporbarhed, og de kan følge og dokumentere et klimaaftryk gennem forsynings- og værdikæder. Samme øvelse skaber et stærkt afsæt for at omstille til nye forretningsmuligheder.

Klimadagsordenen påvirker således forretningsudviklingen – nu og for altid. Dels vil lovgivningen vil blive skærpet på området, og dels vil områderne få afgørende kommerciel betydning og blive definerende for fremtidens forretningsmodeller.

Derfor vil bæredygtighed og ESG-strategi (heldigvis) have en stor indflydelse på vores arbejde i 2023 – og i årene, der kommer.