Digitalt bureau i Aalborg og Skanderborg
Udvikling

Udvikling

For at kunne realisere og implementere de bedste løsninger til vores kunder, har vi sammensat et stærkt hold af højtuddannede og meget erfarne folk. Hos Combine møder du dygtige profiler i alle faggrupper fra strategi, projektledelse, UX, implementering, kvalitetssikring, support og drift.

Fælles for alle vores ansatte er, at de brænder for at levere de bedste løsninger. Gerne agilt og i tæt samarbejde med vores kunder.  For hvert kundeprojekt sammensætter vi det rette hold med de rigtige kompetencer, og arbejder agilt med fokus på UX, Design Thinking og kunden i centrum, samt udvikling af den bedste tekniske løsning.

For at sikre det højest mulige niveau, optimale fremdrift og udbytte af projekter, vægter vi det højt, at folk er lokalt ansatte i Danmark, og kan deltage aktivt i udviklingen af løsningen og sprints tæt sammen med kunden.

Vi har en række stærke kompetencer, så vi kan levere på flere platforme og til de devices som markedet efterspørger. Vores udviklingsafdeling er derfor opdelt i tre udviklingsteams, som håndterer hver deres sprog, platforme og kompetencer. Derudover har vi et QA team som sikrer kvaliteten.

Fælles for alle udviklingsprojekter er, at der arbejdes agilt, med best practice metoder og høj grad af fokus på kvalitet.

Værktøjskassen indeholder bl.a. code review, design patterns, continuous delivery/integration, Composer, Git, Docker, Javascript, HTML, SASS, Unit Test, Selenium Test, ELK stack mm.

 

PHP

PHP er nok det mest udbredte sprog til dynamiske webløsninger og bruges til services som Facebook og Wikipedia.

Vores PHP team udvikler løsninger til booking, e-handel og specialopgaver af meget forskellig art.

Teamet benytter frameworks som Symfony, Zend og Open Source platforme som Drupal og Sylius. Derudover har vi en række egenudviklede platforme. Bl.a. til vores billet og e-handelsplatform Venue Manager.

 

.NET

.NET frameworket og sproget C# er, som PHP, perfekt til udvikling af dynamiske webløsninger. .NET er særlig velegnet til integration og implementering op mod Microsofts palette af softwareplatforme og services.

Teamet implementerer løsninger på platformene uCommerce, Umbraco og NopCommerce, samt er eksperter i specialløsninger, integrationsopgaver og cloud services.

 

Mobil App

Mobil App-teamet mestrer både iOS-udvikling til Apple App Store og Android-udvikling til Google Play.

Vi foretrækker native udvikling (Swift eller Java) for at opnå den bedste performance og størst mulige platformstilpasset design til de forskellige enheder. Dermed kan vi sikre at brugeroplevelsen og kvaliteten er helt i top.

Native udvikling giver endvidere mulighed optimal håndtering af de mange nye releases til iOS og Java, så vi hurtigt kan opdatere egne applikationer uden at skulle vente på opdatering fra frameworks.

 

QA

QA-teamet sørger for at teste og kvalitetssikre alle vores leverancer. Vi tester, at løsningerne lever op til de aftalte user stories, funktioner og testkriterier, samt branchestandarder inden for bl.a. SEO, performance og sikkerhed.

 

Kompetencer

Hvert udviklingsteam har følgende kompetencer

  • Leadudvikleren, som har det tekniske ansvar i projekterne, hjælper projektlederne og sikrer bedst mulig realisering af løsningen.
  • Arkitekten, der sikrer det tekniske design og optimale valg af platform for det aktuelle projekt.
  • Backendudviklerne, som sørger for udvikling af nye funktioner, services og integrationer op mod 3. parts systemer.
  • Frontendudviklerne, der implementerer UX og det grafisk design til de valgte platforme, og sørger for, at det virker på alle aftalte devices.

Udviklerne arbejder tæt sammen med vores grafikere, user experience specialister, projektledere og kunderne.

Jeppe  Bang-Jensen

For mere information:

Jeppe Bang-Jensen
Udviklingschef & partner