Europæisk e-handelsløsning

Europæisk e-handelsløsning

18. december 2018   /   Skrevet af: Lars Bojer Kanstrup
Combine skal udvikle ny europæisk e-handelsløsning.

Bath Deluxe har siden år 2000 med stor succes produceret og solgt skandinavisk designet badeværelsesinteriør gennem større europæiske detailkæder. I dag er Bath Deluxe aktive på 12 europæiske markeder og ekspanderer fortsat. Nu er tiden inde til at digitalisere forretningen, og det sker med en ambitiøs e-handelssatsning.

 "Vi ønsker at komplettere det nuværende salg via detailkæder med muligheden for både B2C- og B2B-salg via en digital e-handelsplatform. Vi ser et stort potentiale, i at kunne kommunikere direkte til den private forbruger samt B2B kunder i alle størrelser, og det er det, denne løsning skal sikre os", udtaler Adm. direktør for Bath Deluxe Finn Hansen.

Løsningen vil i første omgang blive lanceret i 3-4 udvalgte lande i Nordeuropa og udvikles bl.a. med brug af software fra stærke danske partnere som Ucommerce og Perfion.

 "Til en kunde af denne størrelse, og de ambitioner der følger, er det afgørende, at vi træffer de rette teknologiske valg tidligt, så vi understøtter de langsigtede vækstmål og -markeder. Med op mod 1 mio. produktkombinationer, skal vi skabe værdi gennem automation og brugervenlighed – både i shoppen og i den daglige administration,” siger Kommerciel direktør i Combine Lars Bojer Kanstrup

Projektet er netop skudt i gang med en analysefase, hvor der bl.a. arbejdes med at sikre de fornødne indsigter i produkter, markeder og ikke mindst brugere.

Løsningen forventes lanceret i efteråret 2019.