I 2018 tager vi teknologi alvorligt

I 2018 tager vi teknologi alvorligt

01. januar 2018   /   Skrevet af: Jakob Norgaard Mortensen

Teknologi er ikke for sjov. Internettet, kunstig intelligens og robotteknologier har skabt helt nye muligheder og udfordringer for os som mennesker, virksomheder og stater.

Samspillet mellem mennesker og teknologi ændrer i disse år samværet mellem vi mennesker, ændrer forretningsmuligheder for virksomheder, samt ændrer staters reelle indflydelse.

Har vi som land, som kommune eller som virksomheder en strategi og mål for, hvad vi ønsker at opnå med teknologien – og har vi grænser og en etik?

Vi fægter lige nu i blinde. Forbyder internetbrug til eksamener den ene dag, og genindfører politi til hest og bemandet grænsekontrol den anden dag, med den direkte udtalte begrundelse, at det giver en følelse af tryghed og nærhed i en global og teknologisk verden.

Virksomheder som Føtex sætter selvbetjeningskasser til at kommunikere med kunderne, som var den et menneske: ”Tak fordi du handlede i Føtex”. Hertil kan man så lavmeldt og lidt forvirret svare ”Selv tak og fortsat god dag” – hvilket forekommer fuldstændig meningsløst.

Jeg tror, at 2018 bliver året, hvor vi begynder at tager teknologi alvorligt. Både den teknologiske udviklings mange gode muligheder, men også de udfordringer der følger med. Det er tid til, at forholde os til de nye muligheder og rammebetingelser, vi har skabt for mennesker, virksomheder og stater: Hvad ønsker vi og hvad ønsker vi ikke?

Vores land, din kommune og alle de danske virksomheder har brug for en strategi for, hvorledes de vil bruge moderne kommunikationsteknologi, robotteknologi, kunstig intelligens og mange af de mange andre liv- og samfundsomvæltende teknologier som kommer buldrende. Hvad kan de skabe af muligheder og hvor går grænsen for, hvad vi mener er sundt og godt for os som mennesker?

I Combine er vi vilde med menneskers evne til at skabe redskaber, som forbedrer vores tilværelse som mennesker, men vi savner en holdning til, hvad vi ønsker at bruge teknologien til i vores land og i vores virksomheder.

Mon ikke 2018 er året, hvor vi begynder at tage teknologi alvorligt?

Godt nytår!
Jakob N. Mortensen, Adm. direktør & partner

Jakob  Norgaard Mortensen

For mere information:

Jakob Norgaard Mortensen
Adm. direktør & partner

Nyheder