Metal Ligaen har fået ny digital hjemmebane

Metal Ligaen har fået ny digital hjemmebane

28. august 2019   /   Skrevet af: Jonas Haldrup Nielsen

I tirsdags lancerede Metal Ligaen en ny digital platform, der er resultatet af et tæt samarbejde med Combine A/S og søsterselskabet, Venue Manager. En fælles portal, der samler dansk ishockey og sikrer en optimal brugeroplevelse. Platformen forener nyheder, information, livescore-opdateringer og billetkøb på et brugervenligt website og som app, der tilmed er samlingspunkt for kommunikationen mellem de ni klubber i et fælles digitalt miljø.

”Vores fokus har været på at skabe en brugervenlig løsning, der appellerer til et bredt publikum på tværs af både computer, tablet og mobilen. Vi ser store perspektiver i samarbejdet om en samlet løsning, som man også ser i de amerikanske sportsligaer”, siger Jonas Haldrup Nielsen, digital forretningsudvikler hos Combine.

 En lignende løsning, hvor konkurrenter og partnere forenes i en fælles portal, er aldrig set tidligere i en dansk sportsliga. Et fælles billetsystem bestyrker det kommercielle potentiale for ligaen, mens det for tilskuerne er nemt at sikre sig en plads til den næste vigtige ishockeykamp - ude som hjemme. Foruden nyhedsrubrikker, relevant information og et brugervenligt billetsystem har klubbernes individuelle hold deres egne websites i systemet, hvor tilskuerne nemt og hurtigt kan tilgå den nyeste information fra favoritholdene – og samtidig holde sig opdaterede på ligaen generelt. Da Metal Ligaen kom til Combine, var det ligeledes med ønsket om at integrere ishockeyinteresserede på Danmarks nye ishockeyportal.

Tilskuerne er vores vigtigste kunder i dagligdagen. Den nye portal har medført en lang række fordele både for spillere og tilskuere. Vi ønskede en multifunktionel løsning, der skulle give os mulighed for at skræddersy et stærkt produkt til tilskuerne og sikrer dem en optimal service. Vi samler alle aspekter af vores liga ét sted, hvilket giver os uanede muligheder på den kommercielle front” udtaler Thomas Bjuring, direktør i Aalborg Pirates og medlem af Ligaforeningens forretningsudvalg.

Combine har forestået den tekniske del af projektet samt et nyt design, der understøtter ligaens samlede brand. Billetsystemet og app’en er varetaget i samarbejde med Venue Manager. App’en rummer foreløbigt seks ud af de ni klubber, men de resterende klubber vil blive tilføjet inden længe.

 

For yderlig info kontakt endelig:

Thomas Bjuring, Administrerende direktør, Aalborg Pirates, tb@aalborgpirates.dk, Tlf: 2247 4449

Peter Richardt, Business director, Venue Manager A/S, pr@venuemanager.net, Tlf: 2067 6588

Jonas Haldrup Nielsen, Digital forretningsudvikler, Combine A/S, jhn@combine.dk, Tlf: 6016 3459

Nyheder