I februar 2023 er Arild Garde indtrådt som partner i Combine.
Arild har været en del af Combine siden 2020. Han er seniorudvikler i Combines front-end team.
CEO Lars Bojer Kanstrup udtaler:
”Arild er kombinationen af en stærk, faglig udviklingskompetence og et insisterende forretningsfokus.
Han har samtidig en lang erfaring i teknologi og design, og spiller derfor en vigtig rolle i både udviklingsteam og kunderådgivning.
Vi ser frem til at bringe de kompetencer yderligere i spil”.
Combines partnermodel
I Combine er medarbejderne den vigtigste resurse. Derfor er der etableret en partnermodel med et stærkt fokus på medarbejderinddragelse.
Modellen inviterer forskellige faglige profiler med i konstruktionen. Det giver mulighed for at udvikle både den enkelte medarbejder og det forretningsområde, medarbejderen repræsenterer, via bred forankring og ejerskab.
Som partner i Combine får man – udover ejerskab – en rolle, hvor man bl.a. involveres i strategiarbejde, forretningsdrift og kulturudvikling.