En modulær systemarkitektur udgør skelettet i en ny databaseret forretningsmodel, hvor processer, arbejdsgange og produkter digitaliseres. Her håndteres data i dedikerede platforme, som efterfølgende forbindes gennem et dataudvekslingslag.
Systemarkitekturen er udviklet med henblik på at sikre sammenhæng og kvalitet i data på tværs af forretning, marked og organisation. Den består af en række kernesystemer, som trækker og udveksler relevant data, bl.a.:
- En PIM-platform, hvor produktdata om 10.000 produkter opbevares og håndteres
- En CRM-platform, hvorigennem salg- og marketingaktiviteter styres
- En ERP-platform, hvorfra ordrestyring, indkøb og lagerstyring administreres
- En CPQ-platform, som håndterer tilbudsgivning
- En platform til dataanalyse på tværs af hele forretningens datagrundlag
Præmissen for arkitekturen er enkel. Data kan opdateres flere steder, men kan kun ejes af én platform. I praksis betyder det, at data kan indtastes i forskellige systemer, men at dataene via API’er og integrationer automatisk oprettes i det system, som ejer dataene.
Opgør med tunge, ineffektive processer
Den nye arkitektur er et opgør med isolerede salgsprocesser og tung og unødvendig administration af produktoprettelser.
I den nye struktur er der let adgang til tidligere solgte produkter, hurtig genbestilling og konfigurationer af standardvarer. Det reducerer antallet af designopgaver og giver færre håndholdte processer i produktoprettelse og ordrebehandling. Samtidig giver strukturen mulighed for bedre overblik og analyse på produkter og salg.
- og det er netop i den tilgang at transformationen fra tekstilvirksomhed til teknologivirksomhed manifesterer sig.