Deling af data styrker informationsindsats
Løsningens primære formål er at styrke udveksling og udstilling af information på tværs af branchen. Derfor er den udviklet med stort fokus på deling af data. Datadistributionen håndteres via et struktureret API. Det giver abonnenterne mulighed for at hente og udstille data om attraktioner og aktiviteter i deres lokale frontend.
Infrastruktur og indeksering skaber overblik
Der er stor variation i databasens indhold, som dækker alt fra gravhøje i Vejle til Tivoli i København. Det betyder, at løsningen skal kunne håndtere stor forskellighed i data og løbende behov for skalering. Derfor er den udviklet, så de mange tusind produkter opdateres og indekseres efter strukturer, som løbende kan tilpasses de forskellige kategoriers behov.