ESG-data udfordrer danske SMV’er. Det viser en undersøgelse i SCM-panelet af ESG i forsyningskæden. Undersøgelsen bekræfter mine erfaringer fra danske SMV-virksomheder. Her er min oplevelse, at mange virksomheder er udfordrede på den omstillingsevne og manøvredygtighed, som det nye fokus på ESG-data kræver.

Mange virksomheder, som tidligere har ageret i et relativt statisk marked, oplever nu pres fra flere sider. For et højt accelerationstempo, nye teknologier, en usikker geopolitisk situation, ny lovgivning og - ikke mindst - nye krav og forventninger fra værdikæde og kunder udfordrer forretningens grundpræmisser.

Reaktionen på det nye pres bliver for mange virksomheders vedkommende at forholde sig afventede. De venter på større stabilitet og et bedre overblik. Men spørgsmålet er, om den stabilitet nogensinde kommer igen?

Jeg tror, at fremtidens succesvirksomheder kommer til at vinde på deres evne til at agere i uforudsigelighed. På deres evne til hurtigt at kunne omstille sig til nye krav, vilkår og forventninger.

Og ESG-data handler i høj grad om netop det. Om hurtigt og gnidningsfrit at kunne imødekomme nye krav og forventninger gennem udveksling af realtidsdata i forskellige formater på tværs af forretning, værdikæde, marked og organisation.

Med det afsæt giver jeg dig i nedenstående tre gode råd, som kan ruste jeres virksomhed til at arbejde strategisk og handlingsorienteret med ESG-data og omstillingsparathed.

I de fleste virksomheder er ESG et opmærksomhedspunkt i ledelsen, men mange SMV'er har vanskeligheder med at omsætte agendaen til strategi - og med at gøre strategien operationel.

Undersøgelsen fra SCM-panelet bekræfter det. Her kan man se, at de store virksomheder i langt højere grad end SMV’erne har en klar strategi for ESG-arbejdet.

Og der er ikke noget at sige til, at ESG-strategi og -data er svært at få greb om. For området er på mange måder stadig i sin vorden og spænder bredt fra overholdelse af lovgivning til imødekommelse af krav fra kunder, konkurrencemæssige fordele og forbedring af virksomhedens omdømme og positionering.

Derfor er min anbefaling, at ESG og omstillingsevne gøres eksplicit i strategi og forretningsudvikling. Og at I starter der, hvor I først bliver udfordret.

I praksis betyder det, at I skal blive nysgerrige på jeres forretning og dens plads i marked og værdikæde. Her skal I afklare, hvordan ESG-agendaen kommer til at påvirke jer. Hvordan bliver I ramt af ny lovgivning? Hvilke nye forventninger har kunderne til jer? Og hvilke nye krav fra aktører i jeres værdikæde skal I være opmærksomme på i arbejdet med ESG?

Når I kender rammevilkårene, kan I gå i gang med at prioritere jeres indsatser. Hvad skal håndteres på kort sigt, og hvilke initiativer skal iværksættes på længere bane?

Med den prioritering skaber I et stærkt fundament for identificere, hvad der er brug for, for at imødekomme behovene. Både på kort bane når I fx skal afklare hvilke datatyper, der skal i spil, når I skal leve op til lovgivning i det digitale produktpas, og hvordan dataene skal håndteres og udveksles mellem jer og jeres samarbejdspartnere. Og på lang bane når I skal arbejde med opbygning af en arkitektur og et setup, som kan håndtere (endnu ukendte) forandringer i markedet.

Med andre ord gør en strategisk tilgang til ESG det nemmere at omsætte arbejdet med ESG-data i jeres virksomhed til en strategi, som tager højde for bevægelser på tværs af markedet og til eksekveringsmuligheder fx i form at datamodeller, systemarkitektur og teknologivalg.

Og det brede blik på markedet bliver forretningskritisk. For ved at flytte strategisk fokus fra ”own operations” til hele værdikæden kan I arbejde proaktivt med den omstilling, som bliver helt afgørende i fremtidens marked og værdikæder.

I mange virksomheder starter ESG-initiativer i de lokale finansafdelinger, hvor ESG-data kommer til at handle om, hvordan man kan tilføje nye datafelter i et ERP-system eller i et excel-ark, som på kort bane kan opfylde et afgrænset compliancebehov.

Men det er uholdbart af flere årsager. For det første er ERP-systemet eller excel-arket et symptom. Eller et udtryk for, at man ikke har erkendt, at ESG handler om meget mere end et afgrænset databehov. For det andet kan hverken ERP eller excel håndtere den rapportering i realtid, som jeg forventer, bliver nødvendig, når virksomheder i fremtiden skal implementere bæredygtighedsstrategier. 

Derfor er min anbefaling, at man arbejder med sine ESG-data i en fleksibel og kommercielt orienteret systemarkitektur, hvor de forskellige datatyper håndteres i dedikerede systemer. På den måde får man både den bedste kvalitet i den enkelte datatype og den mest optimale anvendelse på tværs af organisation og marked.

Derudover giver en modulær systemarkitektur nem adgang til integration af en dedikeret ESG-platform. Og sådan en platform bliver et stærkt arbejdsredskab i arbejdet med ESG-data. For med en ESG-platform får I en platform, som giver jer et digitalt setup, som gør det nemmere at imødekomme CSRD-lovgivningen. I ESG-platformen Klappir får I fx en revisorgodkendt datamodel, som guider jer gennem ESG-arbejdet trin for trin, herunder arbejdet med identifikation af potentialer og ricisi for jeres virksomhed. Platformen sikrer desuden, at I altid er compliant med lovgivningen.

Undersøgelsen fra SCM-panelet viser, at den største barriere for både for de store virksomheder og for SMV’erne er ’mangel på menneskelige ressourcer til arbejdet’.

I den udfordring ligger to store opmærksomhedspunkter – resurseallokering og kompetenceudvikling. For ESG-agendaen bringer ikke kun nye arbejdsopgaver ind i forretningen. Den kalder også på nye kompetencer i organisationen fx i forhold til sikring af kvalitet i ESG-dataene. For organisationens dataforståelse afgør på mange måder kvaliteten i jeres ESG-data. Og derfor er det helt afgørende at få gjort ESG operationelt i og på tværs af organisationen.

I praksis betyder det, at det strategiske ansvar og ejerskab skal forankres i ledelsen, men at den brede organisation skal involveres i at gøre arbejdet med ESG-data operationelt. Det er ikke nok, at ledelse og IT-afdeling forstår den strategiske anvendelse af dataene. Den brede organisation skal også forstå hvorfor, vi arbejder med ESG, og hvad den enkelte afdelings lokale data bruges til i den sammenhæng. Og netop det perspektiv er vigtigt, fordi det i praksis ofte er medarbejdere i de lokale afdelinger, som leverer og er ansvarlig for data, som fx skal anvendes i det digitale produktpas.