En kortere version af denne artikel har været bragt som debatindlæg i Børsen 22. november 2023.

I disse år ser vi store forandringer i virksomheders markedsvilkår. Og et af de områder, som undergår den største forandring, er paradoksalt nok, også et af de mest oversete. Nemlig virksomhedernes stamdata.

Stamdata er de data, som går på tværs af forretningen – på tværs af kunder, kundeservice, produkter, produktion, logistik og leverandører. Og betydningen af netop den type af data er under grundlæggende forandring. Fra tidligere at have været et internt driftsanliggende, er stamdata i dag et forretningskritisk element i et marked drevet af omstillinger, optimering, dokumentationsbehov som følge af ESG og – sidst, men ikke mindst – ønsket om at arbejde med mulighederne i AI.

Med desværre har de fleste virksomheder ingen datastrategi – og heller ingen plan for at nå dertil. Og det kommer til at skabe A- og B-hold blandt de danske virksomheder.

De senere år har vi set, at virksomheder er blevet mødt af nye forventninger til optimering, dynamisk prissætning og digitale services. Svaret på de forventninger har ofte været udvikling af digitale løsninger, som skulle imødekomme aktuelle, lokale behov.

Men den form for knopskydende tilgang til digitalisering begynder nu at volde problemer. For behovene har ændret sig markant, og evnen til at lykkes inden for nye, forretningskritiske dagsordener som bæredygtighed og ESG, automatisering med AI, NIS2 m.m. afhænger af data. Af realtidsdata i god kvalitet og rette format.

Det er de færreste virksomheder gearet til. For indtil nu har de arbejdet med digitalisering som afgrænsede IT-projekter. Som en ny salgskanal eller et lokalt optimeringsprojekt i driften. Det betyder, at data ligger lokalt i lukkede systemer uden sammenhæng. I det jeg ofte kalder softwarefængsler.

Det er et forretningskritisk problem. For uden adgang til virksomhedens tværgående data står man uden et fundament for hurtigt at kunne reagere på nye forventninger, krav og lovgivning.

Derfor står virksomheder over for en ny, stor opgave, hvis de skal lykkes i næste generation af IT. De skal ændre deres tilgang til digitalisering som salgs- og driftsanliggender og i stedet begynde at arbejde med data og digitalisering som fundament for forretning, markedsposition og konkurrencekraft.

Med andre ord skal de arbejde med en data-first-tilgang i deres forretningsudvikling.

En data-first-tilgang til digitalisering kalder på et opgør med de klassiske IT-strategier, som mange indtil nu har arbejdet med. Og det er ikke altid lige til. For i mange af de virksomheder, jeg møder, er produkt og drift udgangspunkt for forretningsudviklingen. Man arbejder med at forfine produktionen, med klassiske strategidiscipliner og med digitalisering som IT-afdelingens systemvalg.

Men nye værdikæder og et eksplosivt accelerationstempo i den teknologiske udvikling er i fuld gang med at erodere fundamentet for den forretningstilgang. For digitalisering handler ikke om IT internt i virksomheden, men derimod om evnen til gnidningsfrit at kunne tilpasse sig omverdenens krav og forventninger. Og den opgave kan en IT-strategi ikke løfte. I stedet skal virksomhederne arbejde med en strategi og tilgang til data, som kan imødekomme markedsdynamikker og udvikling i virksomhedens værdikæde.

Data er en strategisk forretningsdisciplin, og derfor hører den til i direktionslokalet. Og det strategiske arbejde med data kalder ofte på en ny forretningsforståelse. For direktionen skal både forstå og prioritere strategien, og den skal sikre, at organisationen har de rette kompetencer til at operationalisere strategien. Når stamdata har fundet sin plads ved det ovale bord i direktionslokalet, følger arbejdet med implementering i organisationen. Med udvikling af sprog, bevidsthed og ejerskab og med sikring af en talentmasse med de rette datakompetencer.

Så for at slutte, hvor vi startede. Ved drømmen om potentialerne i AI. Og her bliver det faktisk ret simpelt: datastruktur og -kvalitet er en absolut forudsætning for at arbejde med mulighederne i AI. For har man ingen kvalitet, sammenhæng og mulighed for udveksling af sine data, har man ganske enkelt ikke forudsætningerne for at udnytte potentialerne.

Der findes ingen genveje – data skal komme først.