Tilgængelighed i produktdata bliver et krav, som virksomheder på tværs af sektorer skal forholde sig til, når det lovpligtige digitale produktpas træder i kraft.

Det kommer til at stille nye krav til både datakvalitet, dataadgang og udveksling af data i realtid. Her kan en PIM-platform hjælpe jer rigtig godt på vej.

Hvis alt går som forventet, indføres et lovpligtigt digitalt produktpas fra 2024 og frem mod 2030 som en del af EU's EcoDesign-forordning. Den nye lovgivning er sat i verden for at styrke en bæredygtig og mere cirkulær udvikling på tværs af de europæiske lande, og derfor skal forbrugerne i EU have adgang til et oplyst beslutningsgrundlag. Vi skal have adgang til viden om, hvad vi køber, og hvilket klimamæssigt aftryk, produktet sætter.

Derfor indføres et digitalt produktpas, som skal udstille bæredygtighedsdata for det fysiske produkts livscyklus. Passet skal give forbrugeren adgang til information om bl.a. holdbarhed, oprindelse, garanti, genbrug og instruktioner til montering eller reparationer.

Den nye lovgivning kommer til at ramme bredt. Forventningen er, at kravet om et digitalt produktpas kommer til at gælde for stort set alle fysiske produkter inden for samtlige produktområder på det europæiske marked – med undtagelse af fødevarer, dyrefoder og medicinske produkter, som er underlagt anden lovgivning.

Så det digitale produktpas kommer til at stille nye og store krav til virksomheders evne til at dokumentere. Til deres evne til at håndtere, opbevare, udstille og udveksle data om produkter i realtid. Og det bliver forretningskritisk at lykkes, for produktpasset bliver license-to-play i Europa.

Udover compliance-perspektivet bliver det digitale produktpas også et vindue for ambitiøse og fremsynede virksomheder til at skille sig ud fra mængden. For gennem passet kan man sende et stærkt signal til kunder, marked og konkurrenter om, at man er klar til fremtidens cirkulære fokus og forretningsmodeller. Og som med meget andet inden for ESG, så kræver det transparens og ikke mindst data på tværs af hele forsyningskæden.  

Som det ser ud nu, håndhæves lovgivningen om det digitale produktpas fra 2026. I første omgang udrulles det i tekstilindustrien, efterfølgende til alle andre produktkategorier i EU.

Derfor giver det mening for alle sektorer allerede nu at begynde at forholde sig de nye krav, som produktpasset kommer til at stille. Hvilken type data skal vi kunne dokumentere? Har vi adgang til dataene? Er kvaliteten god nok? Kan vi nemt og smidigt både udstille og udveksle dataene? Og ikke mindst, har vi det rigtige systemgrundlag og arkitektur til at muliggøre udvekslingen?

Jeg tror, at en stor del af datapunkterne i første omgang vil være generiske på tværs af sektorer, men at branchestandarder over tid vil vinde indpas. Den forandring er vigtig at tage højde for, når I arbejder med datagrundlaget. For omstilling til ukendte krav skal kunne rummes i jeres setup. Både teknisk og organisatorisk. Og netop det er et væsentligt argument for at konsolidere sine produktdata i et dynamisk system, der kan tilpasses, vokse og udbygges over tid.

De fleste virksomheder ligger allerede inde med en god del af den produktdata, som skal udstilles i det digitale produktpas. Men hos mange er datene spredt på tværs af afdelinger, systemer og leverandører, mens de hos andre primært er placeret i et ERP-system.

Alle de nævnte setups bliver et problem. For det bliver vanskeligt, hvis ikke umuligt, at rumme kravene til udstilling i det digitale produktpas, hvis dataene ikke er centraliserede, eller hvis de er placeret i platforme, hvor man er nødt til at hard code en løsning for at imødekomme et kendt og afgrænset behov.

Derfor er min helt klare anbefaling, at man placerer dataene i en PIM-platform. For med en PIM-platform får man en dynamisk platform, som er udviklet specifikt til at administrere, udstille og udveksle data om produkter og smidigt behandle ændringer og nye behov over tid.

Platformen kan tilpasses den enkelte virksomheds behov, er bygget til at kunne forbindes med andre systemer og ikke mindst er det nemt at forbinde produkter med relation til hinanden. Og netop det bliver en kæmpe fordel, når det digitale produktpas udrulles.

En PIM-platform rummer også et langsigtet kommercielt perspektiv på forretningsudviklingen, fordi datagrundlaget i platformen rummer potentielle konkurrencefordele. Her kan platformen understøtte kunder og forbrugeres behov for at koble den monetære udgift til et produkt med den miljømæssige påvirkning, som det enkelte produkt har – fra produktion, over levering til brug og genbrug.

Så udover de klassiske værdier, som en PIM-platform bidrager med – og som kan være et selvstændigt emne i sig selv – så er en PIM-platform et oplagt sted at konsolidere grundlaget for det digitale produktpas, nemlig data relateret til hele produktets livscyklus.

Alt det er også for længst gået op for de forskellige PIM-produkter på markedet, og de har allerede tænkt det ind i deres roadmaps og eksisterende udvikling. Det betyder med andre ord, at flere PIM-platforme både nu og på sigt kommer til at tilbyde off-the-shelf-muligheder for udstilling af relevante data på en dynamisk måde, der kan møde de skiftende krav til datakvalitet.

Så selvom vi må forvente, at der over tid bliver lanceret forskellige udgaver af en "digital product passport platform", så er det min overbevisning, at en PIM-platform vil kunne imødekomme behovet i forhold til det digitale produktpas – og samtidig være nøglen til at indfri en lang række andre forretningspotentialer.

Det digitale produktpas er et godt eksempel på, hvordan betydningen af data er under grundlæggende forandring. Fra tidligere at have været et afgrænset driftsanliggende bliver data i stigende grad forudsætningen for en adgangsbillet til samarbejder, marked og kunder.

Derfor står virksomheder foran et paradigmeskifte. De skal ændre deres forståelse af digitalisering fra afgrænsede IT- og teknologiprojekter. I stedet skal de arbejde strategisk med deres tilgang til data. For det digitale produktpas er ikke en isoleret udfordring, men en del af agendaen og markedsvilkåret bæredygtighed.

Det betyder også, at jeres data ikke længere er internt anliggende. For værdikæden vil i stigende grad også få brug for jeres data. Det gør data til både et markedsvilkår og et konkurrenceparameter. Derfor handler det digitale produktpas grundlæggende om forretningsudvikling og transparens, ikke (kun) om compliance.