ESG-agendaen kommer til at stille nye krav til virksomheders evne til at arbejde med data. For når de største virksomheder inden længe for alvor omfattes af CSRD-lovgivningen, bliver en af konsekvenserne, at de bliver holdt ansvarlige for hele deres værdikæde. Det kommer til at gøre ESG-data til et væsentligt kriterie, når de skal til- og fravælge samarbejdspartnere, leverandører og underleverandører.

I denne artikel zoomer jeg ind på betydningen af datakvalitet i en ESG-kontekst, og jeg deler mine perspektiver på, hvordan I kan forbedre jeres ESG-dataperformance.

Når de store virksomheder begynder at efterspørge ESG-data fra deres leverandører, kommer de til at stille krav om primært to ting:

• Primære ESG-data i form af virksomhedens reelle data
  (ikke blot sekundære data i form af industrigennemsnit)
• En plan for virksomhedens CO₂-reduktion

De krav gør datakvalitet til et konkurrenceparameter og forretningskritisk sammenligningsgrundlag. For når de store virksomheder begynder at sammenligne deres leverandører på ESG-performance, så vinder de virksomheder, som kan levere den laveste negative påvirkning (eller største positive påvirkning) og den mest fuldendte rapportering.

Så en dårlig datakvalitet bliver dyr for forretningen. Den kan betyde, at kunden får et upålideligt billede af virksomhedens performance, eller at virksomhedens performance ser dårligere ud, end den reelt er. Derfor kan datakvaliteten i sidste ende være afgørende for, om I vinder eller taber en kunde.

Der er en række faktorer, som er med til at afgøre kvalitet og relevans i ESG-data. I nedenstående opstiller jeg en række opmærksomhedspunkter, som kan forbedre kvaliteten i jeres ESG-data markant.

1. Hvor komplette er jeres data?

I kan opnå en strategisk fordel ved at skabe overblik over hvilke data, kunderne efterspørger – både nu og på sigt. Hvilke kommercielle muligheder findes der? Og på hvilke parametre skal I forbedre jeres data, hvis I skal foran jeres konkurrenter?

Kan I ikke skaffe fyldestgørende data på nuværende tidspunkt, så vær transparente omkring, at I arbejder på det - og hvordan I gør det.

2. Hvor nøjagtige er jeres data?

Er jeres data baseret på økonomisk forbrug eller reelle mængder?

Datatypen er helt afgørende for jeres ESG-dataperformance. Bruger I data baseret på økonomisk forbrug (spend-based data) får I lav kvalitet i jeres ESG-data, fordi den datatype ikke afspejler virksomhedens reelle udledninger, men beregnes ud fra udgifter i fakturaer.

Den opgørelsesmetode er problematisk af flere grunde. Dels bliver det vanskeligt at måle på nye, grønnere initiativer, dels vil den type data ofte resultere i et højere aftryk end det reelle, fordi det beregnes ud fra en generel og høj emissionsfaktor.

Derfor er der meget at vinde ved at arbejde med dokumentation af de reelle mængder – med aktivitetsbaserede data (activity-based data).

Med nøjagtige data løfter I kvaliteten i jeres rapportering, især hvis I har mulighed for at arbejde med en unik emissionsfaktor beregnet ud fra en leverandørs faktiske udledninger. En emissionsfaktor som fx tager højde for, om det indkøbte stål er produceret med genanvendt materiale og ud fra vedvarende energi.

Min forventning er, at vi vil se stigende efterspørgsel i markedet på nøjagtige data, og at nøjagtighed i data bliver en af de mest afgørende faktorer for positionering markedet.

3. Hvor konsistente er jeres data på tværs af systemer?

ESG-data strækker sig på tværs af forretningen og administreres derfor ofte manuelt i lokale systemer i de enkelte afdelinger. Den organisering kan være en væsentlig barriere i opretholdelsen af en høj og konsistent datakvalitet.

Derfor er virksomhedens dataarkitektur vigtig, nå I skal sikre kvaliteten i ESG-dataene. I den sammenhæng giver det derfor mening at se på, om I har de rigtige systemer til at løse opgaverne, om systemerne er forbundet på en hensigtsmæssig måde, og om I har det rigtige niveau af sikkerhed i udveksling af dataene.

4. Hvor up-to-date er jeres data, og hvordan udnytter I dem bedst i ESG-sammenhæng?

Realtidsdata har et langt større strategisk potentiale end de bagud skuende data, som mange virksomheder i dag indsamler én gang årligt i forbindelse med årsrapporteringen.

Med data i realtid får I mulighed for at arbejde proaktivt med justeringer i jeres bæredygtighedsstrategi, fordi I kan følge forbruget løbende (fx fra produktionen) og dermed bruge dataene aktivt til at agere og styre jeres indsatser efter.

5. Er jeres data tilgængelige?

ESG-data skal være tilgængelige for aktører i hele værdikæden. Derfor er det relevant at tage stilling til, hvor virksomhedens ESG-data opbevares og tilgængeliggøres.

Hvis det er ressourcekrævende at rekvirere jeres data, løber I den risiko, at jeres kunder orienterer sig mod leverandører, hvor dataene er mere tilgængelige. Derfor kan det være en konkurrencemæssig fordel at være en del af et økosystem, hvor virksomheder deler data til fælles gavn. Den type økosystem giver ESG-platformen Klappir bl.a. adgang til.

Det er ikke kun værdikæden, som efterspørger jeres ESG-data. Vi ser også øgede dokumentationskrav fra den kommende lovgivning. Her kræver corporate kommunikation omkring bæredygtighed, at I har pålidelige data, der kan dokumentere jeres udsagn (Green Claims direktivet).

ESG-data bliver i stigende grad afgørende for adgang til markedet, og datakvaliteten et konkurrenceparameter, som giver mulighed for at differentiere sig positivt fra konkurrenterne. Så evnen til at arbejde strategisk med ESG-data bliver en vigtig forretningsdisciplin i et marked, som både forandres og defineres af nye forventninger, krav og lovgivning.