Stillingsopslag

Praktikant med interesse for data, teknologi og bæredygtighed

Vi leder efter en praktikant til efteråret 2024 til vores team af konsulenter, der arbejder med master data, ESG og kundeindsigt.

Combine Jan 2024 1813

Hvem er vi?

I Combine hjælper vi virksomheder med at udvikle deres forretning gennem strategisk digitalisering.

I data- og analyseteamet, hvor praktikpladsen er forankret, arbejder vi med forretningsanalyse som fundament for den digitale forretningsudvikling. Her arbejder vi dels indsigtsdrevet med undersøgelse af forretning, marked og kunder, dels med stamdata og systemarkitektur.

Omdrejningspunktet for arbejdet i de to områder er analyse. Vi indhenter, strukturerer og analyserer indsigt og data, og oversætter det til nye forståelser og konkrete anbefalinger til digitale initiativer i forretningsudviklingen. Det kan fx være i form af en datastrategi, som matcher værdikædens krav, en arkitektur, der sikrer udveksling og distribution af relevant ESG-data eller en platform, der kan styrke en kunderelation. 

Praktikopholdet

Som praktikant i data- og analyseteamet vil du på lige fod med resten af teamet indgå i kundesamarbejder, projekter og det faglige miljø på kontoret. Dine kollegaer i teamet vil fungere som mentorer for dig under hele forløbet.

I løbet af praktikforløbet kan du eksempelvis komme til at bidrage til:

  • Mapping af ESG-krav og identificering af kommercielle muligheder i markedet
  • Planlægning og facilitering af workshops
  • Identificering af indsigter på baggrund af workshops, interviews og anden dataindsamling
  • Sparring omkring oplæg, proces og anbefalinger

Vi kan i stor udstrækning skræddersy praktikforløbet, så det passer dig og dit interessefelt.

Vi tilbyder dig:

  • Mulighed for at udvikle din faglighed og omdanne teori til praksis
  • Mulighed for at arbejde med digitalisering og bæredygtighed i en forretningskontekst
  • Mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med vores team af erfarne konsulenter og arbejde med forskellige typer af kunder
  • En omskiftelig arbejdsdag med mulighed for at arbejde med flere sideløbende projekter samtidigt
  • Gode sociale rammer, skønne kontorforhold på havnefronten og en god frokostordning

Om dig

Vi søger en praktikant, der har mod på at afprøve konsulentrollen.

Vi håber, at du har kendskab til ESG/bæredygtighed og digitalisering, og at du samtidig har en stærk forretningsforståelse.

Vi forstiller os, at du f.eks. kommer med en uddannelsesmæssig baggrund inden for virksomhedssystemer, Operations and Innovation Management, teknoantropologi, Urban, Energy and Environmental Planning eller lignende.

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og cv til mailen job@combine.dk.

Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du meget velkommen til at kontakte Emil Bonnerup på eb@combine.dk